Der var engang, i den søvnige lille landsby Willowbrook, en nysgerrig og eventyrlysten pige ved navn Ella. Ella var ikke et almindeligt barn. Mens de andre børn brugte deres dage på at lege tag eller hoppe sten, elskede Ella at udforske. Hun klatrede op i de højeste træer, kiggede ind i mystiske huler og fandt på historier om de magiske væsner, hun var sikker på, levede i skovene i nærheden. En solrig morgen sad Ella ved den glitrende bæk, der løb bag hendes hytte, og kastede småsten i vandet. Pludselig fangede noget skinnende hendes blik. Det var en lille sølvnøgle, ikke større end hendes tommelfinger, halvt begravet i det bløde græs. Hun plukkede den op og undersøgt den nøje. Nøglen havde indviklede spiraler indgraveret, og på håndtaget var der et enkelt ord "Tilhøre.
" "Tilhøre?" hviskede Ella til sig selv. "Hvad kan den tilhøre?" Hendes hjerte bankede af spænding. Dette var ikke en almindelig nøgle, den måtte være magisk! Hun smed den i lommen og besluttede at lede efter, hvad den kunne låse op for. Ella vandrede ind i skoven, hvor sollyset strømmede gennem bladene som gyldne bånd. Hun gik, indtil hun kom til et kæmpe egetræ med en hulhed ved bunden. Inden i hulen var der en rusten, gammel lås. Ellas øjne blev store. Kunne det være den? Med rystende hænder indsatte hun den sølvnøgle. Den drejede med et blødt klik, og hulen lyste op med et varmt, gyldent lys.
Pludselig begyndte jorden under hendes fødder at skifte. Før hun kunne råbe i overraskelse, fandt hun sig selv glide ned ad en snoet tunnel, som en kæmpe rutsjebane lavet af glatte rødder. Da Ella endelig landede, gispede hun. Hun var ikke længere i skoven. Hun var i et magisk land fyldt med vidundere, der oversteg hendes fantasi. Himlen var dyb lavendel, og fluffy, regnbuefarvede skyer svømmede dovent ovenfor. Træer med sølvfarvede stammer og krystalblade glimtede i sollyset. Underlige væsner hastede omkring en kanin med sommerfuglevinger svømmede forbi hende, og et blåt egern med en fluffy hale summede en munter melodi. "Velkommen, rejsende!" sagde en lille stemme.
Ella vendte sig for at se et lille væsen, der ikke var højere end hendes knæ. Det lignede en ræv, men det havde skinnende gyldent pels og en lang, fjeragtig hale. "Jeg er Finn," sagde væsnet med en nik. "Du har fundet nøglen til vores verden. Det betyder, at du er den, vi har ventet på!" "Ventet på mig?" spurgte Ella med store øjne af undren. "Ja," sagde Finn, mens hans hale svang. "Vores land, Luminara, er i problemer. Krystallen af Drømme, som holder vores verden lys og fuld af magi, er blevet stjålet. Uden den vil alt fade væk.
Vi har brug for en modig eventyrer til at hjælpe os med at finde den. Vil du hjælpe?" Ella tøvede ikke. "Selvfølgelig vil jeg hjælpe!" Finn førte hende gennem den glitrende skov og forklarede, at Krystallen af Drømme var blevet stjålet af en gnaven kæmpe ved navn Grumblethorn, der boede i de Skyede Toppe. Mens de rejste, stod Ella over for alle mulige udfordringer. Hun og Finn måtte krydse en flod af boblende gylden sirup ved at hoppe på flydende liljepuder lavet af slik. Hun klatrede op ad en tårnhøj bakke, hvor vinden forsøgte at skubbe hende tilbage, og hun løste en gåde givet til hende af en talende ugle, der passede stien. Endelig nåede Ella og Finn de Skyede Toppe. Bjergene var lavet af bløde, fluffy skyer, der svømmede svagt i den lilla himmel. I midten af den højeste top var Grumblethorns hule.
Ella kunne høre ham snorke højlydt udefra. "Vær forsigtig," hviskede Finn. "Grumblethorn er meget gnaven, og han elsker at holde skatte for sig selv. " Ella listede ind i hulen. Den var enorm med vægge lavet af strålende sølv og bunker af skinnende ting spredt overalt guldmønter, glitrende juveler, og endda en gylden kande. I midten af hulen, på en pedestall lavet af sten, var Krystallen af Drømme. Den lyste blidt og fyldte hulen med et varmt, magisk lys. Ella sneg sig mod pedestallen, men lige som hun strakte sig ud for at tage krystallen, buldrede en dyb stemme "Hvem vover at træde ind i min hul?" Grumblethorn satte sig op, gned sine øjne. Han var enorm med et busket skæg og en gnaven mine.
"Den krystal tilhører mig!" brølede han. Ellas hjerte bankede, men hun stod fast. "Den tilhører ikke dig," sagde hun fast. "Krystallen af Drømme holder Luminara i live. Uden den vil alt fade væk!" Grumblethorn så sur ud. "Men den er så smuk," mumlede han. "Jeg ville bare holde den for mig selv. " Ella tænkte et øjeblik. "Hvad nu hvis jeg finder dig noget andet, der er lige så smukt?" tilbød hun.
"Noget, du kan beholde uden at skade nogen?" Grumblethorn kløede sig i hovedet. "Hmm. Okay. Men det skal være noget virkelig særligt. " Ella rodede i sine lommer og fandt den sølvnøgle. Hun holdt den op, og den glimtede i hulens lys. "Denne nøgle er magisk," sagde hun. "Den førte mig til dette vidunderlige eventyr.
Og nu kan den være din at beholde. " Grumblethorns øjne blev store. "En magisk nøgle? Til mig?" Han tog nøglen og smilede et stort, tandfuldt grin, der fik ham til at se meget mindre skræmmende ud. "Tak, lille ven. Du kan tage krystallen. " Ella tog forsigtigt Krystallen af Drømme, og hun og Finn skyndte sig tilbage til Luminara. Så snart de satte krystallen tilbage på sin rette plads på Krystaltræet, syntes hele landet at komme til live. Farverne blev lysere, luften fyldte med lyden af latter, og de magiske væsner dansede af glæde.
"Du har reddet os, Ella," sagde Finn, hans gyldne pels glimtede i lyset. "Luminara vil altid huske dit mod. " En blid brise svirrede omkring Ella, og før hun vidste af det, var hun tilbage i Willowbrook, stående ved bækken. Den sølvnøgle var væk, men hendes hjerte var fyldt med lykke og undren. Fra den dag stoppede Ella aldrig med at udforske. Og selvom hun aldrig fandt vej tilbage til Luminara, troede hun altid, at et sted, i et magisk land langt borte, skinnede Krystallen af Drømme stadig klart, takket være hendes eventyr. Og således var Ellas dage fyldt med nysgerrighed, mod og lovningen om nye opdagelser, hvilket beviste, at selv den mindste nøgle kan åbne de største eventyr. Slut.
Ved den funkende bæk bag sit hus.
Ordet Tilhøre var skrevet på den.
En gylden ræv-lignende skabning med en fjeragtig hale.
Krystallen af Drømme manglede.
En kæmpe ved navn Grumblethorn tog den.
Hun gav ham den sølvfarvede nøgle som en særlig skat.