Der var engang en fredelig landsby omgivet af bølgende grønne bakker og klar blå himmel, hvor der boede en lille pige ved navn Ella. Ella var seks år gammel, med gyldent hår, der syntes at gløde i sollyset, og klare, nysgerrige øjne, der funklede som stjerner. Hun var kendt over hele landsbyen for sit venlige hjerte og sit eventyrlystne sind. Ella elskede at høre historier om magi og feer, og hun drømte ofte om at begive sig ud på sit eget magiske eventyr.
Ellas yndlingshistorie var om Ønske stjernen, en magisk stjerne, der siges at opfylde ét ønske for den, der finder den. Hendes bedstemor plejede at sige til hende "Ønske stjernen afslører sig kun for dem, der er rene af hjerte og modige nok til at følge dens lys." Ella kunne ofte finde på at stirre op på nattehimlen, undrende sig over, om Ønske stjernen var ægte, og om den nogensinde ville vælge hende.
En rolig aften, da solen forsvandt under horisonten, og stjernerne begyndte at blinke, sad Ella ved sit vindue. Hun krammede sin yndlings stuffed unicorn, Sparkle, og betragtede himlen. Pludselig så hun en stjerne, som hun aldrig havde set før. Den var større, lysere, og havde et blødt gyldent skær, der syntes at pulserer blidt. Mens Ella stirrede med beundring, begyndte stjernen at bevæge sig. Den strøg hen over himlen og efterlod et spor af gyldent lys bag sig.
Ellas hjerte hamrede af spænding. "Kan det være Ønske stjernen?" hviskede hun til sig selv.
Netop som hun var ved at løbe hen for at fortælle sine forældre, hørte hun en blød, melodisk stemme. "Ella," kaldte stemmen. "Ella, følg lyset."
Ella kiggede rundt i sit rum, men der var ingen der. Stemmen syntes at komme fra selve stjernen. Hun vendte tilbage til vinduet og så det gyldne spor føre mod skoven i udkanten af landsbyen. Ella tog en dyb indånding, greb fat i Sparkle, tog sine sko på, og smuldrede stille ud af sit hus.
Natten var rolig, og luften var frisk og kølig. Det gyldne spor glimtede i måneskinnet og guidede Ella mod skoven. Da hun trådte ind i skoven, følte hun en blanding af spænding og nervøsitet. Træerne var høje og kastede lange skygger, men det gyldne lys gjorde stien klar og indbydende.
Til hendes overraskelse fløj en lille, lysende skikkelse ned fra træerne. Det var en fe, ikke større end en fugl, med delikate vinger, der funklede som diamanter og en kjole lavet af blomstblade. Feen havde et venligt ansigt og øjne, der glimtede med varme.
Ellas øjne blev store af overraskelse. "Ønske stjernen er ægte?"
Lyra nikkede. "Ja, det er den. Ønske stjernen har valgt dig, Ella. Men dens magi er ved at svinde. Nogen har stjålet dens Hjerte, kilden til dens kraft. Uden det kan stjernen ikke opfylde ønsker, og dens lys vil forsvinde for altid."
Ella følte en stikkende sorg. "Det er forfærdeligt! Kan vi få Hjertet tilbage?"
Lyra smilede blidt. "Det er derfor, stjernen valgte dig. Din venlighed og mod gør dig til den perfekte person til at hjælpe. Hjertet er gemt i Krystalhulen, langt ud over disse skove. Det vil blive en udfordrende rejse, men jeg vil guide dig."
Lyra's vinger glimtede, mens hun fløj foran for at lede vej. Det gyldne spor fortsatte dybere ind i skoven, og Ella fulgte nøje efter. Undervejs stødte de på deres første udfordring en boblende bæk, der var for bred til at hoppe over.
Lyra pegede på en familie af frøer, der sad på klipperne nær vandet. "Bed dem om hjælp," sagde hun. "Magien svarer ofte på venlighed."
Ella bøjede sig ned og talte blidt til frøerne. "Hej, kan I hjælpe os med at krydse bækken? Vi er på en vigtig rejse for at redde Ønske stjernen."
Den største frø, med en skinnende grøn frakke, studerede Ella et øjeblik, før den nikkede. "Klatre op på vores rygge. Vi vil bære dig over."
Ella og Lyra takkede frøerne, og med deres hjælp kom de sikkert over på den anden side. "Venlighed åbner mange døre," sagde Lyra med et smil, mens de fortsatte på deres vej.
Skoven blev mørkere, mens de rejste længere, og snart nåede de en tæt krat af tornede buske, der blokerede deres vej. "Hvad gør vi nu?" undrede Ella.
Lyra pegede på en lille fugl, der sad på et nærliggende træ. "Måske kan vores fjerede ven hjælpe."
Ella gik hen til fuglen og sagde, "Undskyld, vi forsøger at redde Ønske stjernen, men disse torne står i vejen. Kan du hjælpe os?"
Fuglen kvitrede lykkeligt og fløj ned til buskene. Den begyndte at hakke mod tornene med sit skarpe næb og skabte en smal sti, så Ella og Lyra kunne passere. "Tusind tak!" sagde Ella, hendes hjerte var fyldt med taknemmelighed.
Endelig, efter hvad der føltes som timer med gående, nåede de indgangen til Krystalhulen. Huleindgangen glimrede med blå og hvide krystaller, og en blød summen syntes at fylde luften. Men foran hulen stod en skyggefuld skikkelse med glødende røde øjne. Det var Skyggebeskytteren, en skabning, der vogter Hjertet af Ønske stjernen.
Ella tog en dyb indånding og trådte frem. "Jeg er Ella, og jeg er kommet for at tage Hjertet af Ønske stjernen tilbage. Det tilhører ikke dig."
Skyggebeskytteren hævede sig over hende, dens tilstedeværelse var skræmmende. "Hvorfor skulle jeg give det til dig? Hjertets magt tilhører mig nu."
Skyggebeskytteren tøvede. I et øjeblik blødte dens glødende røde øjne op. "Tror du virkelig, at Hjertet skal deles?"
Skyggebeskytteren trådte langsomt til side og afslørede en lysende orb, der hvilede på et podium inde i hulen. Ella tog forsigtigt Hjertet, hvis varme lys fyldte hende med en følelse af fred og lykke.
Ella og Lyra skyndte sig tilbage til skoven, fulgte det gyldne spor, indtil de nåede en lysning. Ønske stjernen svævede på himlen, dens lys svagt men stadig strålende. Ella løftede Hjertet, og lige som hun gjorde det, svømmede det op i luften og smeltede sammen med stjernen. Øjeblikkeligt voksede Ønske stjernens lys stærkere og oplyste hele skoven med et gyldent skær. Stjernerne ovenfor blinkede glædeligt, og luften var fyldt med en magisk melodi.
Ella smilede, hendes hjerte var fyldt med glæde. "Jeg kunne ikke have gjort det uden din hjælp, Lyra."
Ønske stjernen blinkede klart, og en blød stemme lød gennem lysningen. "Tak, Ella. Du har mindet os alle om kraften i venlighed og mod. For din uselviskhed giver jeg dig ét ønske."
Ella tænkte et øjeblik og sagde så "Jeg ønsker, at alle i verden altid har håb og glæde."
Ønske stjernen lyste endnu stærkere, og Ella følte en varm glød i sit hjerte. Lyra rørte blidt ved hendes hånd. "Det er tid til, at du vender hjem, Ella. Men husk, Ønske stjernens magi vil altid være med dig."
På et blink var Ella tilbage i sit værelse, hendes stuffed unicorn Sparkle stadig i hendes arme. Hun kiggede ud af vinduet og så Ønske stjernen skinne klart på himlen. Ella smilede, velvidende om at hun havde været en del af noget virkelig magisk.
Fra den dag af fortsatte Ella med at sprede venlighed og håb, hvor hun end gik, velvidende om at selv de mindste handlinger af godhed kunne gøre verden til et lysere sted.
Slut.
