Der var engang en stille lille landsby omgivet af grønne, bølgende bakker og pletter af gyldne vilde blomster, hvor Anya, en syvårig pige med store brune øjne og et eventyrlystent hjerte, boede. Anya elskede intet mere end at sidde under det gamle piletræ nær hendes hus, mens hun forestillede sig magiske kongeriger og eventyr blive levende. Hendes bedstemor fortalte ofte hende godnathistorier om feer, og Anya drømte om en dag at møde en.
Hendes yndlingshistorie var om det skjulte Fe Kongerige, et magisk sted gemt dybt inde i skoven. Legenden sagde, at kun dem, der troede på venlighed, mod og fantasibevægelsen, kunne finde vej dertil. Kongeriget blev regeret af dronning Lyria, den mest elegante og vise af alle feer, som beskyttede både den menneskelige verden og feernes verden. Historien sluttede altid med en mystisk sætning "Nøglen til at finde os ligger ikke i det, du ser, men i det, du tror."
En solrig eftermiddag, mens Anya sad under sit piletræ, bemærkede hun noget, der funklede i græsset. Det var en lille sølvnøgle, ikke større end hendes lillefinger. Vedhæftet var et delikat bånd, og på båndet stod der en note skrevet med små, gyldne bogstaver "Følg undrenes sti, og du vil finde os."
Anyas hjerte bankede af spænding. Kunne dette være nøglen til det skjulte Fe Kongerige? Hun lagde forsigtigt nøglen i lommen og besluttede at følge hvor end den måtte føre. Hun tog sin taske, fyldte den med en vandflaske, et stykke brød og sin yndlings notesbog, og snørede sine robuste støvler. Med en gnist af nysgerrighed og beslutsomhed satte hun kursen mod skoven.
Skoven var fuld af lyden af kvidrende fugle, raslende blade og den bløde summen af naturen. Anya bemærkede, at nøglen syntes at gløde svagt, mens hun gik, næsten som om den guidede hende. Hun fulgte gløden, og snart kom hun til en smal sti, hun aldrig havde lagt mærke til før. Den var kantet med blomster, der glimtede som om de var drysset med glimmer.
Mens hun gik ned ad stien, hørte Anya en blød, melodisk stemme, der kaldte hendes navn. "Anya... Anya... over her!" Hun vendte sig om og så en lille figur svæve i luften en fe! Feen havde delikate vinger, der funklede som regnbuer og bar en kjole lavet af rosenblade.
"Hej, Anya," sagde feen med et varmt smil. "Mit navn er Maribel. Velkommen til starten på din rejse til det skjulte Fe Kongerige."
"Er det virkeligt?" spurgte Anya med en beundrende stemme.
"Åh ja," svarede Maribel, "men det bliver ikke let at nå frem. Kongeriget er gemt bag fortryllelser, og kun dem, der viser venlighed og mod, kan komme ind. Men bare rolig, jeg er her for at guide dig."
Anya nikkede ivrigt. "Jeg er klar."
Deres første udfordring kom hurtigt. Stien blev pludselig blokeret af en stor, funklende sø. Der var hverken bro eller båd i sigte, og vandet så for dybt ud til at svømme igennem.
"Hvad nu?" spurgte Anya.
Maribel fniste. "Dette er Refleksionens Sø. For at krydse skal du svare på dette spørgsmål Når du ser ind i vandet, hvad ser du?"
Anya knælede ved søens kant og kiggede ind i vandet. Først så hun sin egen refleksion, men da hun fokuserede, begyndte hun at se noget andet. Hun så sig selv hjælpe en lille fugl med et brækket vinge, trøste en ven, der var ked af det, og dele sine legetøj med sin lillebror. Hun smilede og så op på Maribel.
"Jeg ser venlighed," sagde hun selvsikkert.
På det tidspunkt dukkede en bro lavet af funklerende lys op over søen. Anya og Maribel krydsede sikkert til den anden side.
Mens de fortsatte gennem skoven, blev træerne højere, og luften syntes at summen med magi. Snart nåede de deres anden udfordring en kæmpe talende ugle med gyldne fjer, der sad på en lav gren.
"Hvem går der?" buldrede uglen med en dyb stemme.
"Det er mig, Anya," sagde pigen. "Jeg prøver at finde det skjulte Fe Kongerige."
"Ah," sagde uglen. "For at passere, skal du svare på mit gåde Hvad kan du give til andre, beholde for dig selv, og vokse uden at løbe tør?"
Anya tænkte et øjeblik. Så smilede hun og sagde, "Kærlighed. Du kan give kærlighed til andre og beholde den i dit hjerte, og den løber aldrig tør."
Uglen grinede anerkendende. "Godt klaret, lille ven. Du kan passere."
Maribel nikkede stolt til Anya, og de fortsatte deres rejse.
Den sidste udfordring kom, da de nåede en lysning fyldt med høje, glødende blomster. I midten af lysningen stod en stor gylden port. Porten glimtede af magi, men den var låst. Maribel pegede på en cirkulær åbning i porten. "Dette er hvor din nøgle hører hjemme," sagde hun.
Anya placerede forsigtigt den lille sølvnøgle i åbningen. Men før porten kunne åbne, hviskede en blød stemme fra luften omkring dem. "Kun dem med rene intentioner må træde ind. Anya, hvorfor ønsker du at se det skjulte Fe Kongerige?"
Anya tænkte et øjeblik og sagde så "Jeg ønsker ikke at se kongeriget for mig selv. Jeg vil se det, fordi jeg tror på magi og venlighed, og jeg vil lære, hvordan jeg kan gøre verden til et bedre sted."
Porten glødede klart og åbnede sig langsomt, hvilket afslørede det mest betagende syn Anya nogensinde havde set. Det skjulte Fe Kongerige var en blændende verden af funklerende vandfald, farverige haver og svævende lanterner. Feer i alle former og størrelser svømmede omkring, deres vinger lavede lysstier i luften. Det var mere smukt end noget Anya nogensinde havde forestillet sig.
Dronning Lyria selv kom ned fra et storslået træ i centrum af kongeriget. Hun var elegant og strålende med flydende sølvfarvet hår og en krone af stjerner. "Velkommen, Anya," sagde hun med en blid og venlig stemme. "Du har vist stor venlighed, mod og tro. Vores kongerige er sikkert med venner som dig."
Anya brugte dagen på at udforske feernes verden, lære om deres magi og hvordan de brugte den til at beskytte naturens balance. Før hun forlod, gav dronning Lyria hende en strålende stjerneformet vedhæng. "Dette vil minde dig om, at magi findes i dit hjerte, og at venlighed er den største magi af alle."
Da Anya vendte tilbage til sin landsby, kunne hun ikke stoppe med at smile. Hun vidste, at hun havde været en del af noget virkelig særligt, og hun bar lektionerne fra det skjulte Fe Kongerige med sig, uanset hvor hun gik og spredte venlighed, mod og lidt magi til alle, hun mødte.
Og således blev Anyas historie til en legende i sig selv, der inspirerede andre til at tro på godhedens og fantasibevægelsens magt.
Slut.
