Der var engang, i en hyggelig lille landsby ved kanten af en stor skov, en pige ved navn Lily. Lily var seks år gammel, med krøllet brunt hår og klare, funklende øjne, der var fulde af nysgerrighed. Hun elskede at udforske verden omkring sig, især skoven nær sit hjem. Hver dag efter skole vandrede Lily gennem træerne og forestillede sig, at hun var på store eventyr i fjerne lande, hvor magi var virkelig, og alt var muligt. Men hun vidste ikke, at hendes drømme om magi var ved at blive til virkelighed.
En klar efterårs morgen, mens Lily gik gennem skoven og samlede farverige blade og skinnende agern, stødte hun på noget usædvanligt. Gemt under en bunke gyldne blade var en lille trææske. Den var gammel og slidt, med mærkelige symboler udskåret på overfladen. Nysgerrig knælede Lily ned og børstede bladene væk.
"Hvad kan dette være?" undrede hun sig højt.
Lily åbnede forsigtigt æsken, og til sin overraskelse var der en lysende, sølvfarvet nøgle indeni. Nøglen glimtede som stjernelys og føltes varm i hendes hånd. Så snart hun rørte den, følte hun en blid brise svaje omkring hende, og bladene på træerne begyndte at rasle, som om de hviskede hemmeligheder.
"Dette må være en magisk nøgle!" udbrød Lily, hendes hjerte hamrede af begejstring.
Men hvad var nøglen til? Lily så sig omkring i håbet om at finde noget en dør, en lås noget som nøglen kunne åbne. Hun havde udforsket denne del af skoven mange gange, men hun havde aldrig set noget som nøglen eller æsken før.
Fast besluttet på at løse mysteriet, gemte Lily nøglen i lommen og fortsatte sin gåtur gennem skoven. Solen skinnede ned gennem grenene, kastede gyldent lys på jorden, og alt syntes mere magisk end sædvanligt.
Da Lily vandrede dybere ind i skoven, stødte hun på et stort træ med en bred, snoet stamme. Det var det største træ, hun nogensinde havde set, og dets rødder var tykke og snoede, strækkende sig ud som arme fra en gammel, klog kæmpe. Ved bunden af træet, gemt mellem rødderne, var en lille trædør.
Lilys øjne blev store af forundring. "Kunne dette være hvor nøglen passer?" hviskede hun til sig selv.
Hendes hænder dirrede af spænding, Lily trak den sølvfarvede nøgle op fra lommen og satte den forsigtigt i nøglehullet. Med et blødt klik knirkede døren åben og afslørede en mørk tunnel, der syntes at føre dybt under jorden.
Lily tøvede et øjeblik, men hendes eventyrlyst overtog hurtigt. Hun vidste, at hun måtte se, hvor tunnelen førte hen. Hun tog en dyb indånding og trådte gennem døren og ind i tunnelen.
Så snart hun trådte ind, lukkede døren sig blidt bag hende, og tunnelen blev fyldt med et blødt, lysende lys. Væggene i tunnelen syntes at glitre med magi, og luften var kølig og frisk. Lily følte, at hun gik gennem en drøm.
Efter hvad der føltes som kun få minutter, åbnede tunnelen sig op til en smuk, fortryllet have. Haven var fyldt med blomster i alle tænkelige farver, og luften var sød af blomsterduft. Der var glitrende springvand, lysende stier, og lyden af fugle, der sang i træerne.
I midten af haven stod et stort stenspringvand, og på kanten af springvandet sad en lille, lysende skabning med delikate vinger. Det var en fe, der glimtede som morgenens dug i sollyset.
"Velkommen, Lily!" sagde feen med en blød, musikalsk stemme.
Lily gispede af forundring. "Kender du mit navn?" spurgte hun.
Feen nikkede og smilede. "Selvfølgelig! Jeg har ventet på dig. Mit navn er Seraphina, og dette er den Fortryllede Have. Du har fundet indgangen, nøglen, og nu er du blevet valgt til at hjælpe os."
"Valgt?" spurgte Lily, endnu mere interesseret. "Hjælpe jer med hvad?"
Seraphina svang sine vinger og svævede over springvandet. "Magien i den Fortryllede Have falmer. For længe siden var dette sted fyldt med den mest magtfulde magi i verden, men over tid er magien begyndt at forsvinde. Vi har brug for din hjælp til at genoprette den."
Lilys hjerte sprang af spænding. Dette var det eventyr, hun altid havde drømt om! "Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at hjælpe," sagde hun ivrigt. "Hvad skal jeg gøre?"
Seraphina smilede. "Magien i haven er bundet til tre fortryllede krystaller, hver gemt i en anden del af skoven. Disse krystaller en lavet af sollys, en lavet af måneskær, og en lavet af stjernestøv skal findes og bringes tilbage til springvandet. Først da vil magien blive genoprettet."
Lily nikkede, fast besluttet på at få det til at lykkes. "Hvordan finder jeg krystallerne?"
"Sollys krystallen er gemt i den Gyldne Lunde," forklarede Seraphina. "Måneskær krystallen ligger i Måneskæret Eng, og stjernestøv krystallen er på toppen af Stjerneskæret Bakke. Men vær forsigtig, hver krystal er beskyttet af en magisk vogter. Du skal bevise, at du er værdig til at hente dem."
Lily tog en dyb indånding. Hun var ikke sikker på, hvilke udfordringer der ventede hende, men hun vidste, at hun måtte være modig. "Jeg er klar," sagde hun.
Med Seraphinas vejledning satte Lily ud på sit eventyr. Hun fulgte en lysende sti gennem haven, som førte hende til kanten af den Gyldne Lunde. Lundens træer strakte sig højt op i lyset, og luften var varm og lys.
Da Lily bevægede sig dybere ind i lunden, fik hun øje på noget, der glimtede i det fjerne. Det var sollys krystallen, gemt i grenene på et højt træ. Men da hun nærmede sig træet, dukkede en stor, glitrende løve op og blokerede hendes vej.
"Hvem vover at søge sollys krystallen?" brølede løven.
Lily trak et skridt tilbage, men så huskede hun Seraphinas ord. Hun måtte bevise, at hun var værdig.
"Jeg er ikke her for at tage krystallen for mig selv," sagde Lily modigt. "Jeg er her for at hjælpe med at genoprette magien i haven. Venligst, lad mig få krystallen."
Løven studerede Lily i et øjeblik og nikkede så. "Du har vist venlighed og mod," sagde den. "Krystallen tilhører dig."
Lily greb forsigtigt op og tog den lysende krystal fra træet. Den var varm i hendes hænder, og hun kunne føle magien pulsere gennem den. Med sollys krystallen i lommen fortsatte hun sin rejse.
Næste stoppede Lily ved Måneskæret Eng. Engen var badet i blødt, sølvligt lys, og græsset glimtede under månens blide skær. I den fjerne ende af engen så hun måneskær krystallen, som hvilte på en glat sten.
Men lige før hun kunne nå den, dukkede en yndefuld, sølvfarvet ulv op, dens øjne glimtende som stjerner.
"Måneskær krystallen tilhører natten," sagde ulven blidt. "Kun dem, der respekterer nattens fred, må tage den."
Lily tænkte et øjeblik, og så knælede hun ned i det bløde græs. "Natten er smuk og fredelig," sagde hun. "Den giver os mulighed for at hvile og drømme."
Ulvens øjne blev blødere, og den nikkede. "Du forstår," sagde den. "Krystallen tilhører dig."
Lily tog forsigtigt måneskær krystallen og lagde den i lommen sammen med sollys krystallen. Med kun én krystal tilbage at finde, satte hun kursen mod Stjerneskæret Bakke.
Stjerneskæret Bakke var det højeste punkt i skoven, og da Lily klatrede til toppen, funklede himlen over hende med tusinder af stjerner. Øverst på bakken var stjernestøv krystallen, der glimtede som en lille stjerne.
Men lige før hun kunne nå den, svævede en kæmpe ugle med lysende øjne ned og landede foran hende.
"Stjernestøv krystallen er den mest værdifulde af alle," sagde ugle i en dyb stemme. "Den repræsenterer magien i drømme. Kun dem, der tror på drømmenes kraft, må tage den."
Lily smilede. "Jeg tror på drømme," sagde hun. "Drømme hjælper os med at forestille os nye muligheder og giver os håb."
Uglen nikkede. "Du er klog, unge." Krystallen er din."
Med alle tre krystaller i hånden, skyndte Lily sig tilbage til den Fortryllede Have, hvor Seraphina ventede ved springvandet.
"Du har gjort det!" råbte Seraphina glædeligt. "Du har fundet alle krystallerne!"
Lily lagde sollys, måneskær og stjernestøv krystallerne i springvandet, og så snart hun gjorde det, blev hele haven fyldt med et strålende, magisk lys. Blomsterne blomstrede stærkere, træerne glimtede smukkere, og luften var fyldt med lyden af latter og musik.
"Magien er blevet genoprettet," sagde Seraphina, hendes øjne strålede af lykke. "Tak, Lily. Du har reddet den Fortryllede Have."
Lily strålede af stolthed. Hun havde fuldført sit magiske eventyr og reddet haven. Men vigtigere var, at hun havde lært, at magi ikke kun handlede om formler og krystaller det handlede om at tro på sig selv, være modig og hjælpe andre.
Da solen begyndte at gå ned, førte Seraphina Lily tilbage til tunnelen. "Du vil altid være velkommen i den Fortryllede Have," sagde hun. "Og husk, magien er inden i dig, uanset hvor du går."
Med et sidste vink trådte Lily gennem tunnelen og fandt sig selv tilbage i skoven nær sin landsby. Døren i træet lukkede sig bag hende, efterlod hende med minderne om sit magiske eventyr.
Da Lily gik hjem, smilede hun for sig selv. Hun vidste, at magien fra den Fortryllede Have altid ville være med hende, og hun kunne ikke vente med at se, hvilke nye eventyr der ventede hende i fremtiden.
Slut.
