Der var engang en lille by omkranset af høje træer og bløde bakker, hvor der boede en dreng ved navn Tim. Tim var seks år gammel, med store brune øjne og et hoved fyldt med fantasi. Han elskede at lege udenfor med sine venner om dagen, men hans yndlingstid var sengetid. Ikke fordi han kunne lide at gå i seng, nej, Tim følte altid, at der var mere sjov at have, men fordi sengetid betød historier. Hver aften ville hans mor sidde ved siden af hans seng og fortælle ham vidunderlige fortællinger om fjerne lande og magiske væsener.
Men en aften, mens Tim lå godt gemt under sit bløde blå tæppe, skete der noget usædvanligt. Hans mor kyssede ham på panden og hviskede "Godnat, min lille eventyrer. Søde drømme venter på dig." Lige da hun var ved at gå, bøjede hun sig ned og tilføjede "I aften må du lade dine drømme tage dig et særligt sted hen."
Tim blev nysgerrig. Han havde aldrig fået at vide, at han skulle lade sine drømme tage ham et sted hen før. Hvad kunne hans mor mene? Da hun stille forlod rummet og slukkede lyset, strømmede månelyset ind gennem vinduet og kastede et blødt skær over hans seng. Tim lukkede øjnene og forsøgte at forestille sig, hvilken slags eventyr der kunne vente på ham.
Før han vidste af det, faldt Tim i søvn, og det var der, magien begyndte.
Han fandt sig selv i en smuk skov, men dette var ikke nogen almindelig skov. Træerne var høje og sølvfarvede, deres blade glimtede som stjerner. Græsset under hans fødder lyste svagt, og luften duftede sødt, som blomster der blomstrede i månelyset. Det var nat, og himlen over ham var fyldt med blinkende stjerner, lysere end han nogensinde havde set før.
"Hvor er jeg?" spurgte Tim højt, mens han så sig omkring med undren.
Netop da kom der en blød raslen fra buskene i nærheden. Tim vendte sig, og til sin overraskelse hoppede en lille, lysende kanin ud. Det var ikke bare en hvilken som helst kanin, denne havde pels, der glimtede som månen, og dens øjne funklede som små stjerner.
"Hej, Tim!" sagde kaninen med en glad stemme. "Vi har ventet på dig."
Tims øjne blev store af forundring. "Du... du kan tale?"
"Selvfølgelig kan jeg!" grinede kaninen. "Alt er muligt her i månelysets drømme. Mit navn er Lumi, og jeg er her for at guide dig på en særlig rejse i aften."
Tim følte en summen af spænding i brystet. "En særlig rejse? Hvor skal vi hen?"
Lumi bevægede sin lysende næse og sagde "Vi skal møde Månelysets Dyr. De kommer kun frem om natten, og de har noget meget specielt at vise dig. Men først skal du tro på nattens magi."
Tim nikkede ivrigt. "Jeg tror!"
"Godt," sagde Lumi med et smil. "Følg mig, så vi kan begynde vores eventyr."
Tim fulgte Lumi gennem den lysende skov, hans hjerte bankede af spænding. Mens de gik, bemærkede Tim flere magiske skabninger, der kiggede frem fra bag træer og buske. Der var lysende sommerfugle, der fløj gennem luften og efterlod spor af lys bag sig, og blidt hootende ugler med fjer, der glimtede som små diamanter. Hele skoven syntes at være levende med magi, og Tim kunne ikke tro, at han var en del af det.
Efter en kort gåtur nåede de en lysning i skoven. I centrum af lysningen stod et kæmpetræ, hvis grene strakte sig højt op i himlen, og hvis bark lyste med et blødt sølvlys. Rundt om træet var der dyr, som Tim aldrig før havde set. Der var en majestætisk hjort med glimtende gevir, en klog gammel skildpadde hvis skal lyste som månen selv, og en familie af ræve med pels, der glimtede i hver skygge af blå.
"Disse er Månelysets Dyr," sagde Lumi stolt. "De holder nattens magi i live, og de har ventet på at møde dig."
Tim trådte frem, hans øjne var store af undren. Månelysets Dyr vendte alle deres opmærksomhed mod ham og smilede varmt.
"Velkommen, Tim," sagde hjorten med en dyb og venlig stemme. "Vi har holdt øje med dig, og i aften vil vi dele en hemmelighed med dig."
"En hemmelighed?" spurgte Tim, hans nysgerrighed vakt. "Hvilken slags hemmelighed?"
Den kloge gamle skildpadde bevægede sig langsomt hen til Tim og sagde "Nattens hemmelighed er, at den ikke er noget at frygte. Du ser, natten gemmer på mange vidundere og drømme. Det er en tid til hvile, men også til fantasi og magi. Når du lukker øjnene, kan du tage på så mange eventyr, som du ønsker, ligesom du gør nu."
Tim tænkte over dette. Han havde altid kunnet lide sengetid, men han vidste aldrig, at natten kunne være så magisk.
"Men hvad nu hvis jeg får et mareridt?" spurgte Tim. "Nogle gange føles natten lidt skræmmende."
Familien af ræve nærmede sig, deres blå pels lyste blødt. "Ah," sagde den hunræv med en blid stemme. "Mareridt har kun magt, hvis du lader dem. Men hvis du tror på nattens magi, som du gør lige nu, kan du forvandle ethvert mareridt til et godt drøm. Du har kontrol over dine drømme, Tim."
Tim følte en bølge af komfort skylle over sig. Han havde aldrig set drømme på den måde før. Han indså, at ligesom i den magiske skov kunne han vælge at have vidunderlige eventyr hver gang han lukkede øjnene. Natten var ikke noget at frygte det var noget at se frem til.
"Tak," sagde Tim til Månelysets Dyr. "Jeg forstår nu. Natten er lige så magisk som dagen."
Hjorten nikkede. "Det er rigtigt, Tim. Og husk, hver gang du lukker øjnene om natten, vil vi være her og holde magien i live for dig. Du er altid velkommen i månelysets drømme."
Tim smilede, følte sig lykkeligere og modigere end nogensinde før. Han så sig omkring på de lysende dyr, de glimtende træer og de blinkende stjerner. Dette var en nat, han aldrig ville glemme.
Men lige som han var ved at spørge Lumi, hvad de skulle lave næste, følte han en blød brise, og verden omkring ham begyndte at bleget. De lysende træer, de magiske dyr og den funklende skov forsvandt langsomt, og snart fandt Tim sig selv tilbage i sin hyggelige seng, månelyset stadig strømmende ind gennem vinduet.
Han blinkede med øjnene og smilede til sig selv. Hvilket fantastisk drøm det havde været! Han følte sig ikke ked af, at det var slut, for nu vidste han, at hver nat bar løftet om et nyt eventyr, hvis han bare troede på nattens magi.
Mens Tim puttede sig dybere ind i sit tæppe, følte sig varm og sikker, hviskede han "Godnat, Lumi. Godnat, Månelysets Dyr. Jeg ses snart igen."
Og med det faldt Tim endnu engang i søvn, velvidende at månelysets drømmeland altid ville vente på ham.
Slut.
